I år blev det dog ikke noget æble i Tivoli (Ved faktisk ikke hvorfor jeg glemte at købe et), men så lavede jeg det hjemme i stedet. Det var utrolig nemt, og de smagte absolut lige så godt, om end ikke bedre!
Velbekomme!
Ingredienser
[4 portioner]
4 flotte røde æbler (må gerne være lidt store)
4 lange Lakridsrødder
250 g Sukker
1 dl Vand
1 spsk Æbleeddike
1 dl kokosmel
Kog sukker, eddike og vand i en gryde. Det skal småkoge i 3-4 minutter (Det skal lige blive lidt tykkere så det klistrer på æblerne, men ikke får tykt, for så kan man ikke bide igennem). Vask æblerne og tør dem godt af. Stik en lakridsrod i og dyp æblerne i sukkerlagen. Dryp dem lidt af og drys med kokos (eller frysetørret hindbær/jordbær). Nyd dem mens de er en smule lune.
"Tips og triks"
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]
* Drys med frysetørret hindbær/jordbær og spar ProPoints (Kokos tæller en del) - og det ser super flot ud (Samt smager HIMMELSK)
* Drys med hakkede nødder der evt. er ristet en smule
* Kom lidt mere eddike i for at få lidt mere syrlighed
* Brug farin eller rørsukker for at få en mørkere karamel udenpå æblerne
* Brug grønne æbler for at få et andet farvespil
* Kom en dråbe frugtfarve i sukkerlagen for at lave lidt sjov med æblerne

Ingen kommentarer:
Send en kommentar