Viser opslag med etiketten Brød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Brød. Vis alle opslag

mandag den 16. december 2013

16. December: * Lucia boller (Lussekatter) *

Min svenske baggrund gør at jeg hvert år bare skal bage disse boller. De er ikke mindre end fantastiske! 
Traditionelt skal de serveres Luciadag (d. 13 December) men i år nåede jeg det ikke lige...de smager dog fantastisk også flere dage efter ;) 
Leg med former - dyr i bolledej, flettede brød eller de klassiske "S". 
Man kan i hvilket fald som helst ikke undgå at nyde dem.

Velbekomme!


Lucia boller - 4 ProPoints / st. 

Ingredienser
[40 st]

50 g Gær

1 g Saffran
150 g Margarine
5 dl Mini Mælk
250 g. Skyr
1 æg
1,5 dl Sukker
17 dl Mel
Lidt salt
Rosiner til pynt
1 sammenpisket æg

Smelt smøret i en gryde og hæld derefter mælken i. Sørg for at blandingen er fingervarm (37 grader) og opløs gæren i væsken. Brug en morter eller en kværn til at pulveriseret saffranen (gerne sammen med lidt sukker så det virkelig bliver findelt). Kom Saffranen ned i væsken med det opløste gær og resten af ingredienserne. Hold lidt at melet tilbage, det er ikke sikkert at alt skal bruges. Ælt dejen godt igennem til den er blank, smidig og slipper kanten af skålen. 
Lad det hæve i 30 min. eller til dejen er blevet dobbelt i størrelse.
Tag dejen op og form til "S" eller andre sjove ting. Der er beregnet med 40 alm. størrelse boller ud af denne portion. 
Pynt med rosiner der trykkes godt ned i dejen. 
Lad bollerne efterhæve 20-30 min. Pensel med æg og bag i 8-10 minutter i midten af oven på 225 grader.
Lad bollerne køle af på en rist. (De smager dog fantastisk når de er lidt lune)



"Tips og triks" 

[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Undlad saffranen og kom kardemomme i istedet
* Frys ned og tag nogle op når du skal bruge dem - lun dem evt. lige før så smager de som nybagte

lørdag den 7. december 2013

7. December: * Chokoladeboller m. kanel *

Julen er bare hyggetid - og der er ikke noget der hygger så meget som hjemmebag. I dag var der hvidt udenfor da jeg vågnende. Så føler jeg mig som en lille pige der ikke kan vente med at komme ud og kælke, eller der ønsker at mor bagte boller og lavede varm kakao.

Chokoladeboller er måske ikke så "julede", men ved at komme kanel i passer de perfekt ind i decembermåned.

Kravl ned under tæppet og nyd disse fantastiske boller!

Velbekomme!




Chokoladeboller m. kanel - 4 ProPoints / port. 

Ingredienser
[10 portioner]

Opskriften kan findes på: "Valdemarsro"


Følg opskriften fra linket. 
Jeg lavede 10 boller ud af portionen, og brugte en 85 % chokolade.


"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Kanelen kan jo skiftes ud med andre krydderier - kardemomme er også godt til brød
* Chokoladen kan sagtens skiftes ud med rosiner eller tranebær i stedet

søndag den 17. november 2013

Grove morgenboller

Der er ikke noget så godt som friskbagt morgenbrød. Jeg bagte disse halvt færdige aftenen før, og så fik de lige den sidste tur om morgenen - så de var lune og lækre til morgenmaden. Mmm....

Disse er fuldt med fuldkornsmel, havregryn og andre grove melsorter, så det mætter godt og smager fantastisk.


Velbekomme!



Grove morgenboller  - 5 ProPoints / port. 

Ingredienser
[20 portioner]

Opskriften kan findes i "Amo's; Den store bagebog 3 - Året rundt" - (Grove boller med havre) - Kan købes i de fleste supermarkeder der handler med bøger

Følg opskriften fra bogen. Jeg har brugt Skyr 0,2 % istedet for yoghurt naturel og så har jeg heller ikke pyntet med sesamfrø eller solsikkekerner.


"Tips og triks" 

[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Kom lidt tørret frugt i bollerne og de er perfekte som et mellemmåltid
* Kom gulerødder, squash eller friske krydderurter og de er gode som madbrød eller til suppen

søndag den 11. august 2013

WW boller

Så blev der bagt en smule i weekenden. Der er altså ikke noget der slår nybagte boller til morgenmaden.
Denne gang var det også nemt for mig, da ProPointsene allerede var udregnet. Jeg bagte "Morgenmadsbollerne" fra WeightWatchers Maj 2013 folder. 

Jeg syntes at selve dejen var ret så løs i det, og det gjorde det svært at forme bollerne. Men de smagte rigtig godt! Så jeg vil da helt klart prøve dem igen..det kan jo være at jeg har målt forkert et sted ;)

Velbekomme!


WW - Morgenmadsboller - 4 ProPoints / st

(20 boller)
Opskrift kan findes via linket

torsdag den 20. juni 2013

Positiv overraskelse

Ja..det er dejligt når man bliver positivt overrasket. I dag var den angående nogle brød som jeg syntes kunne være lækre at bruge til min frokost (eller...det var faktisk manden her hjemme som havde købt dem, og jeg var lige nysgerrig på hvad de kostede i ProPoints). Så jeg tog min points calculator frem, og tastede ind...resultatet var bare dejligt. Brødet som jeg troede var noget af det værste, viste sig faktisk at kunne sammenlignes med mine 2 skiver rugbrød jeg ellers plejer at spise til frokost. Faktisk gav brødet MINDRE points.

De dejlige "Fuldkorns SUBS - fra Kohberg" koster 5 ProPoints per styk
(Disse er købt i Netto)






Så disse vil absolut blive købt noget oftere. Ristede på brødristeren til morgenmad, eller til en lækker sandwich (evt. Picnic her til Sankthans).

Velbekomme

søndag den 2. juni 2013

Hotdog med grove pølsebrød

Selv om jeg ikke holder særlig meget af pølser, kan jeg ind i mellem få lyst til en god Hotdog...og det skal der da også være plads til. 
I stedet for at købe brød, besluttede jeg mig for at bage det selv. Det var virkelig noget af det nemmeste, og jeg kombinerede en gammel opskrift med et forsøg på at lave dem lidt grovere og mere mættende.
For at fuldføre menuen valgte jeg nogle lidt bedre oksepølser. (kyllingepølser kan også bruges for at få ProPoints værdien lidt ned). Derudover lavede jeg en coleslaw og hjemmelavet agurksalat. Opskrift og menuforslag kan ses forneden.

Prøv dem...og nyd muligheden for evt. en grillet pølse her i sommer sammen med familie og venner! 

Velbekomme! 


Grove pølsebrød - 6,5 Points / st.

I følge grund opskriften bliver der 10 pølsebrød ud af denne opskrift. Jeg synes de blev en anelse store, og vil næste gang nok lave 13 st. ud af en omgang. Dette vil resultere i at et pølsebrød "koster" 5 ProPoints. Selv om det er en del points, så mætter de rigtig godt, og jeg kunne kun spise 1. =)

50 g gær
3 dl lunken vand
1 æg
½ dl olie
1 tsk salt
150 g rugmel og havregryn (bland efter smag, behov og hvad du har i skabet)
450 g hvedemel

Gæren opløses i vandet og resten af ingredienserne blandes i. (Kom evt. mere hvedemel i hvis dejen klistrer på fingrene). Lad dejen hæve i 30 min og form derefter 10 (eller flere) pølsebrød. Læg dem på en bageplade og lad dem hæve i 40 min. De færdighævede brød pensles med lidt æg på toppen og efter lyst kan der drysses med sesamfrø, havregryn eller andet "pynt".
Bages i ca 15 min - ved 185 grader.

Menuforslag: Hotdog med grove brød og coleslaw - 15 Points / st.

1 grovt pølsebrød
1 oksekødspølse
3 spsk coleslaw
Lidt agurksalat
1 tsk sennep