Viser opslag med etiketten Frokost. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Frokost. Vis alle opslag

tirsdag den 4. februar 2014

Kylling a la høne - suppe

Det er stadig lidt koldt og vinter-agtigt udenfor synes jeg, og derfor hyggede jeg mig med at lave denne suppe i går. Det er dejligt med mad der "passer sig selv" og det dufter fantastisk med alle grøntsager. 


Vi holder meget af suppe her hjemme. Mest fordi det er så nemt og når vi laver suppe, så laver vi til mange mange dage og fryser ned i portioner. På den måde har vi nem mad de dage hvor man ikke gider at lave noget som helst, eller hvor man bare lige trænger til noget varmt og sundt.

Denne suppe er også meget "ProPoints venlig, med masser af grønt og dejlig kylling. Normalt ville man lave denne på en høne (Hønsekødsuppe), men det er ikke så tit at man kan få sådan én..og lige denne gang gad jeg ikke at fjumse rundt i 7 forskellige fødevarebutikker. Kylling fungerer også super godt til denne suppe!

Velbekomme!



Kyllingesuppe  - 2 ProPoints/port. el. "Mættende dag".

Ingredienser
[10-15 portioner]

1 Kylling

3 - 4 Bouillon terninger
Vand
3 Laurebærblade
2 store Løg
8 Gulerødder (Mere eller mindre efter smag)
4 Persillerødder
1 Knoldselleri
3 Porrer

Rens kyllingen og kom den i en stor gryde. Dæk den med vand og stil til at koge. Kom 3-4 bouillon terninger i samt Løg, laurbærblade, 1-2 gulerødder og 1 Persillerod (skraldet selvf.).
Lad det koge i min 1 h. eller til kyllingen er godt mør og har givet smag til suppen.
Tag kyllingen op og lad den køle af. Si suppen for snulder og div. rester. Kom det tilbage i gryden. Når kyllingen er kølet af, fjernes skind og ben samt andre uspiselig dele. Del kyllingkødet i mindre stykker (størrelse efter smag). 
Smag suppen til om der mangler salt eller bouillon.
Skrald og skyld de resterende grøntsager og skær dem i passende størrelse. Kom rodfrugterne ned i suppen og kog dem møre (jeg kan dog godt li´ at der er lidt bid i). Når suppen er næsten klar hældes porre og kyllingkød i så det varmes med det sidste minut. 
Server med det samme, evt. med en skive brød til.



"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Kom kun grøntsager i den mængde suppe som der spises. Så kan du tilføje nye friske grøntsager og kød næste gang suppen skal spises, og på den måde er der frisk suppe hver gang.
* Frys suppen (uden grønt og kød i) i portioner - så er der hurtig mad en anden dag.
* Tag suppe med på arbejde. Opbevar i en termokande - så kan den tages med varm fra morgenen af hvis der ikke er mulighed for at varme på arbejdspladsen.
* Suppe i termokande kan med fordel tages med ud på picnic - det er faktisk skønt også når det er koldt.
* Kom andre grøntsager i suppen.
* Kom nudler eller små pastaer i suppen for at give mere fylde
* Krydder med karry pasta eller chili for at få lidt bid. (Andre krydderier kan også bruges)

onsdag den 15. januar 2014

Den bulgurske salat

Mig og manden i mit liv har lagt vores kost lidt om...mest kun aftensmåltiderne. 
Jeg ville gerne ha mere grønt (og måske vegetar retter) ind i vores dagligdag, jeg ville gerne bruge lidt mindre tid på at skulle lave mad, der skulle ikke altid være kød - kartofler OG grønt i hvert aftensmåltid og så får manden varm mad på arbejdet - så lidt lettere ville kunne gøre det om aftenen. 



Her kom de mættende dage som sendt fra himlen. For bulgur, kikærter og bønner mm er perfekte som basis for noget enkelt, hurtigt og sundt til om aftenen. 

Her er ET eksempel på hvad man kan lave. 
Hvis der SKAL kød til så passer denne ret perfekt til allt =) Jeg lavede en stor portion og tog resten til frokost dagen efter. *mums*

Velbekomme!




Bulgursalat med kikærter og peberfrugt  - 7 ProPoints/port. el. "Mættende dag".

Ingredienser
[4 portioner]

2 dl Bulgur (jeg har brugt grov bulgur)

1 dåse Kikærter
2 røde Peberfrugter
1 bdt Persille

1 tsk Chilisovs (den skal være lidt stært synes jeg)
1 spsk Oliven olie
½ tsk sukker
Limesaft

Kog bulguren og lad det dryppe af samt køle lidt af i en sigte. Snit peberfrugterne fint (i halv lange strimler, eller som du kan li´det). Hak persillen groft og bland det hele i en skål (Gem evt. lidt persille til pynt). 
Bland dressingen og smag efter hvor meget lime der skal i. Hæld dressingen over salaten og bland lidt. Pynt med persille og server det som det er, til kød eller med lidt naan brød eller lign.



"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Server salaten til kød, kylling fisk eller med et stykke naan brød til.
* Brug resterne til frokost
* Kom andre eller flere grøntsager i
* Lidt fetaost eller anden gedeost, oliven eller soltørret tomater ville være fantastisk i denne salat

lørdag den 4. januar 2014

Sandwich til klubben


Normalt er jeg ikke tilhænger af hvidt brød, men i går havde jeg lige en rest tilbage og det kan jo være super lækkert når det er ristet. 
Så til frokost fik jeg lavet denne lækre version af en Club Sandwich (ved dog ikke om jeg helt kan kalde den det, da der ikke er bacon i mm...men men). Og på trods af den lave ProPoints værdi og det hvide brød, så mættede den helt perfekt.

Her efter julen var det helt fantastisk at vælte sig i friskt grønt! Mmmmm...

Velbekomme!



Club Sandwich m. kylling - 4 ProPoints / port. 

Ingredienser
[1 portion]

2 skiver Toastbrød

2 skiver Kyllinge pålæg
1½ spsk Philadelphia Light
1 Tomat
3 blade Hjertesalat

Rist brødet og smør philadelphia bå begge skiver. Læg det sammen med salat, tomat i skiver og kyllinge pålæget. Det den på diagonalen for at få lidt ekstra sjov ud af maden (Jeg ved ikke hvorfor, men det er sjovere at spise "madder" der er skåret på skrå!) Nyd med et glas koldt danskvand til.



"Tips og triks" 

[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Brug grovere toastbrød - det mætter lidt længere (eller hvorfor ikke et godt rugbrød?)
* Smør lidt sennep på den ene skive brød
* Drys med krydderier så som chili, paprika eller karry
* Brug andet kød - eksempelvis skinke, fisk (røget laks eller lign.) eller et par skiver bacon
* Kom en skive ost i istedet for kød
* Brug rugbrød, og skyr som "smørelse" - så kan du spise denne på en mættende dag

mandag den 25. november 2013

Den smørbare ost

Jeg kan godt li´en klassisk smørbar rejeost ind i mellem. På morgenbrødet, rugbrødet eller i div. sandwiches for at give lidt smag. Det er dog lang tid siden jeg har købt det, men så faldt jeg over denne sidst jeg var ude og handle.

Frem med kalkulatoren, og woopti! - så var der nye muligheder til pålæg, for den kostede ikke mange ProPoints...og så smagte den rigtig godt!

Velbekomme!




BUKO kalkunsmøreost  - 10 ProPoints / pakke. 

Ingredienser
[1 pakke]

BUKO kalkunsmøreost - 8 %, 250 g: 10 ProPoints


Jeg har ikke regnet ProPoints ud for det jeg bruger på min mad, da jeg langt fra bruger 1/10 af hele pakken - så for det lille jeg smører på min ene mad, tæller jeg ikke ProPonts.


"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Brug den i wraps med grønt, en skive skinke eller lign.
* Brug den til madpakken eller på morgenbordet
* Brug den som "klister" på madderne - pynt med grønt, en skive skinke eller ost mm.

onsdag den 20. november 2013

Tååååst

Jeg har længe gået og tænkt på at jeg gerne ville lave et indlæg med toast. For selv om man er Weight Watcher, så kan man jo stadig spise lige det man har lyst til! Og i går blev der endelig lavet toast til aftensmad.

Toast forbinder jeg egentlig med den eftermiddags snack jeg kunne lave efter skoletid, mens jeg lavede lektier. Med årene blev det til færre og færre toasts og det har sågar lykkedes mig at smide vores toast maskine ud!! (skandale! - men den var egentlig heller ikke for lækker længere).

For at lave det til et aftensmåltid, kunne spare på ProPointsene og stadig blive mæt, lavede jeg en lækker salat til.

Så frem med toasteren! Det her bliver ikke den sidste gang for mig.

Velbekomme!




Toast  - 8 ProPoints / port. 

Ingredienser
[1 portion]

2 skiver Grov toast brød

1 skive kalkun pålæg
2 skiver danbo ost (Her er der brugt en 45+)
Blandet salat (med æble, radiser og agurk)

Læg toasten sammen. Hvis man ikke har en toaster kan man lægge den i en stegepande med et låg på der presser ned på toasten. Vend den et par gange så osten smelter og brødet bliver sprødt.
Server med en god blandet salat til.


"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Brug en ost med mindre fedt i
* Kom andre slags kød i (Parma skinke, peperoni, kogt skinke mm)
* Lav en vegetar version
* Kom grøntsager i (tomater, fennikel i tynde skiver, squash mm)
* Brug krydderier i toasten - både friske og tørre
* Lav toast som mellemmåltid (man kan nøjes med en halv og så lidt grove grøntsager til)

lørdag den 9. november 2013

Ost, ost mere ost!

Ost er et fantastisk produkt og det findes i så mange variationer, smage, former, størrelser....og fedt procenter. 
Jeg har altid været lidt "jeg vil hellere vælge en fuldfed ost og få den rigtige smag - og så bare spise lidt mindre, end at købe en ost med mindre fedt i". Men efter at har arbejdet i "Lynhjems efterfølger" - en helt fantastisk ost og delikatesse butik, har jeg fået åbnet øjnene for også de mere fedt fattige oste. 
Det er altså mulig at få fedtfattige oste der stadig smager af ost, og som ikke har en konsistens tilsvarende et viskelæder. 
Hos Lynhjems efterfølger kan ostene også fås i flere lagringer, med eller uden kommen - og i den størrelse der passer ens hverdag.

Så til jer der gerne vil have en rigtig god ost til morgenbordet, frokosten eller aften hyggen, vil jeg anbefale at kigge forbi butikken. Det er en fornøjelse og en dejlig oplevelse.


Velbekomme!




Ost 6 %  - 1 ProPoints / port. 

Ingredienser
[1 portion]

25 g Lagret Holger - Danbo (6 %)



Antallet af ProPoints er min egen "vurdering" som jeg selv bruger, da jeg ikke kan finde en ost på 6 % i guiden. ProPointsen er beregnet med udgangspunkt i ProPoints guiden. Her har jeg set på hvordan ProPoints bliver fordelt for de forskellige fedtprocenter af skæreoste og derfra vurderet at en 6 % ost må indholde det færre ProPoints. 

Dette er selvfølgelig MIN vurdering af ProPoints fordelingen. Vil man være på den sikre side, kan man benytte det antal ProPoints som kan findes i ProPoints guiden til en skæreost med så lidt fedt som mulig (den der er tættest på).


"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Prøv andre oste - der findes både skimmel oste og gedeoste mm med lavere fedtprocent.

torsdag den 31. oktober 2013

Sig OMELET!

Jeg har en gang hørt at jo flere farver man har i sin mad, desto flere vitaminer er der også. Men bortset fra det, så elsker jeg når min mad stråler som en regnbue (måske på nær blå og lilla farver...)

En omelet synes jeg er en rigtig god måde at få lavet en rigtig lækker frokost der bare gør en glad (hvilket jeg også har lavet før - "Æggekage på en ny måde"). Det er også noget jeg laver som "nød ret" når køleskabet er tomt, inspirationen er lagt på en hylde og maden enlig bare skal serveres NU. 


Velbekomme!





Omelet m. grønt  - 4 ProPoints / port. 

Ingredienser
[1 portion]

2 Æg

4 spsk vand
Champignon
Rød peberfrugt
Radiser
Kapers
Salt og peber
Frisk persille

Pisk æggene sammen med vandet, salt og peber. Del champignonerne i mindre stykker og kom dem ned i æggemassen. Steg omeletten i en "slip let pande" - på lav varme og læg et låg på så omeletten "bages" (Hvis stegepanden kan tåle at komme i ovnen kan dette også være en god mulighed for at få den færdigbagt, uden at brænde på). Skær i mens de resterende grøntsager i mindre stykker. Når omeletten er færdig lægges grøntsagerne på den ene halvdel og den foldes på midten.  


"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Kom lidt skinke, kylling eller skaldyr i omeletten
* Drys lidt revet ost eller gedeost over omeletten
* Kom pesto eller krydderurter i æggemassen for at få en spænende smag

mandag den 2. september 2013

Tunsalat med sommer pift

Jeg tog huld på en ny dåse tun her til frokost..det er altså lækkert med en cremet salat på et godt stykke rugbrød. Jeg gjorde dog et forsøg på at få den så sund som mulig, uden at give for mange ProPoints.
Det mættede rigtig godt og jeg kunne fonemme sommeren lidt mere...

Velbekomme!


Tunsalat med masser af grønt - 5 ProPoints / port.

(2 portioner)

2 skiver rugbrød
4-6 salat blade
1 peberfrugt skåret i små tern
1 dåsen tun i vand
3 spsk skyr eller kvark (max 0,5 %)
1 stor håndfuld hakket frisk persille og dild
Peber

Tunen røres med peberfrugt, kvark (eller skyr) og krydderurter (gem lidt til pynt ved servering) og smages til med peber. Læg nogle salatblade på rugbrødet og kom tunsalaten oven på. Pynt med det sidste persille.

torsdag den 22. august 2013

Frokost rester

Det er dejligt at have lidt rester hjemme, når rugbrød ikke rigtig  lokker ved frokosttid. Jeg har næsten altid en dåse tun hjemme, da det kan rede mange situationer.
I dag tryllede jeg en wrap sammen af resterne fra vores "Wraps med røget torsk" som vi fik tidligere på ugen. 

Hvis man absolut VIL kunne lukke sin wrap, skal man lige tænke på hvor meget man fylder i den. Jeg havde læsset lidt for mange grøntsager på, så det blev altså en "åben wrap". =)
Godt smagte det, og mæt blev jeg i lang tid...

Velbekomme!


Wrap med tun og grønt - 8 ProPoints / port

(1 portion)

1 tortilla wrap (jeg har valgt en fuldkorns én)
½ dl tun i vand
2 spsk skyr 
5 tern feta
Grøntsager efter smag


Tips og idéer

Man kan sagtens undlade fetaen - og dermed spare lidt propoints
Skyr er rigtig godt som dressing. Smag det til med friske krydderurter, karry eller anden favorit krydderi.
Skift tunen ud med skinke, æg, kylling, rejer eller undlad det helt og "go veggie"!

tirsdag den 13. august 2013

Frokost krabbe

Jeg havde lyst til lidt "luksus" til frokost i dag, og købte en dåse krabbekød. Det vil jeg klart bruge igen ;) Frokost salater behøver ikke at være fede eller fulde af ProPoints...her er mit bud på en lækker krabbesalat.

Velbekomme!

Krabbesalat mad - 5 ProPoints / port

(2 portioner)

1 dåse krabbekød
½ dl A38 eller cremefraiche (max 5 %)
Lidt peber
2 skiver rugbrød
Salat og agurk

Rør krabbekødet op med A38 (eller cremefraiche) og lidt peber. Anret det fint med lidt grønt på en skive rugbrød. Nyd det med et koldt glas vand - gerne i solskind 

lørdag den 13. juli 2013

Æggekage på en ny måde

I går aftes havde jeg lyst til noget lækkert som mindede lidt af sommer hos min mormor - nemlig æggekage. Det fungerer altså altid...men for at gøre den lidt mere mættende og for at få flere grøntsager ind (kan være et tip hvis børnene / mændende altid brokker sig over alle de grøntsager) blandede jeg frisk squash og lidt kogt blomkål. Det var virkelig lækkert, og gjorde at æggekagen ikke blev så bastant. Til dem der skal ha kød, så har jeg brugt lidt kyllingepålæg til toppen, men det kan sagtens undlades.

Jeg spiste den i dag kold til min frokost...det fungerer altså også, og jeg kan ikke beklage mig over antallet af ProPoints, for det er næsten minimalt =)

Velbekomme!






Æggekage med "skjult grønt" og kylling - 7 ProPoints / port.

Jeg regner med 2 portioner i denne opskrift
Den kan dog sagtens deles i 4 - server evt. en god salat til

6 æg
3 spsk vand
salt og peber
½ kogt blomkål i små buketter
½ revet squash
6 skiver kyllingepålæg - revet i strimler
Sukker ærter
Rød peberfrugt
Lidt salat

Pisk æggene sammen med vandet, kog blomkålen (næsten færdigt) og riv squashen. Bland det hele sammen og kom det i en stor forvarmet pande. Sæt panden ind i ovnen på 200 grader (hvis den kan tåle det) til æggekagen er blevet helt fast,  eller brug et låg og skru helt ned for blusset.

Pynt med valgfri grøntsager eller som her med sukker ærter, rød peberfrugt, kyllingepålæg og lidt salat.


Tips og idéer:

Da denne æggekage sagtens kan spises kold, er den også god til at have med på picnic. Skær den i små tern der er nemme at spise med fingrene. Undlad dog for meget pynt ovenpå ;)



fredag den 12. juli 2013

Frokost wraps

Efter at ha ligget med influenza i en lille uges tid, kunne jeg ikke vente med at endelig lave noget lækker mad med masser af grønt! Min frokost skulle dermed være enkel, men give et lækkert grøntsags boost - derfor lavede jeg disse wraps. Det fantastiske med dem er, at der er ingen mel i da selve wrapsene er lavet af en tynd omelet!
Det var faktisk ikke så svært, og det var rart at bruge noget andet end de klassiske tortillas (som også giver en del ProPoints).

Prøv dem selv, og kom lige dit yndlings fyld i.

Velbekomme






















Wraps - uden mel - 4 ProPoints / st

2 æg
1 spsk vand
salt og peber
½ tsk olie til at stege i

Pisk æggene sammen med vand, salt og peber.
Varm stegepanden godt op (min er ca 28 cm i diameter hvilket passede godt til 2 æg, da omeleten skal være meget tynd, men skal stadig kunne holde på fyldet) og kom æggemassen i. Vend omeletten når den er stivnet helt. (Jeg bruger en tallerken til at vende den rundt, så går den ikke i stykker).
Lad omeletten få lidt farve og held den derefter over på en tallerken.
Kom valgfrit fyld i og rul den sammen.



Wrap med kalkun og hytteost - 6 ProPoints / st

1 st wrap (opskrift ovenfor)
3 skiver kalkun pålæg
4 spsk hytteost
salat og grønt efter ønske



Tips og idéer:

Lav wraps til hele familien og tag med med ud i haven, på picninc, i madkassen mm

Fyld: Hakket kød med krydderier (tacco)
tunsalat og grønt, ost og skinke
advocado og hytteost 

torsdag den 27. juni 2013

Tunsalat...en salat med tun

Alene hjemme..hvad skal jeg spise? Grøntsager i store mængder! I aften blev det til en super lækker tunsalat, men alt grønt der fantes i køleskabet. Jeg hamstrede også friske krydderurter på terrassen, så den fik lidt sommersmag!
Grøntsager mm. kan jo varieres ud i det uendelige..kylling, bøf, fisk, skaldyr, salater, tomater, frugt eller rodfrugter...det er kun fantasien (og køleskabet) der sætter grænser.

Velbekomme!

 




















Tunsalat m. urtedressing - 5 ProPoints

½ dåse tun (i vand)
Salat
Tomat
Agurk
Peberfrugt
6 Oliven
4 spsk. Cremefraiche (5 %)
Frisk persille og basilikum

Salaten rives og grøntsagerne skæres i passende størrelser. Krydderurterne hakkes og blandes i cremefraichen med lidt salt. Server det lidt hulter til bulter på yndlings tallerkenen.


Tips og idéer (husk dog at tælle points for dem)


* Skift grøntsagerne ud til dine favoritter
* Kom frisk frugt i (jordbær, mango og annanas synes jeg er fantastisk i mad)
* Server lidt groft brød til
* Lav en chili dressing i stedet (kom frisk chili og en anelse ketchup i cremefraichen)
* Brug hytteost med lidt citronpeber i, i stedet for dressing

mandag den 24. juni 2013

Torskerognsalat

Jeg havde lyst til lidt hjemmelavet tunsalat til min frokost i dag. Det er bare rigtig godt, og så kan jeg godt li´ at variere mit pålæg ind i mellem. Hvis man vælger de rigtige ingredienser og kommer lidt grøntsager i, så giver det heller ikke mange ProPoints.
Men...det viste sig at jeg ikke havde noget tun hjemme, så jeg prøvede med en dåse torskerogn i stedet. Det blev så godt at det ihvertfald ikke er sidste gang det sker!

Få lidt fisk ind i hverdagen! 
Velbekomme




Torskerognsalat - 3 ProPoints / port.

(Der var til 2 personer i denne omgang)

1 dåse torskerogn
2 spsk Creme Frauiche (5 %)
Lidt peber
Fint snittet peberfrugt
Lidt hakket persille

Det hele blandes godt så det bliver en "jævn" salat. Spis det på en skive rugbrød eller som her, på en grov bolle (Denne bolle fra Shulstad giver kun 5 ProPoints) med nogle skiver agurk eller anden grøntsag.

tirsdag den 11. juni 2013

En mættende dag

Som en del af WeightWatchers kan man benytte sig af en "mættende dag". Det går ud på at man spiser det man lyster af nogle bestemte fødevarer, (til man er behageligt mæt) uden at man tæller ProPoints for det. 
Det har efterhånden taget mig rigtig lang tid at få prøvet sådan en dag, både da jeg lige pludseligt skulle tænke om (ja...puuha va? *ler lidt af mig selv*) men også fordi, (og nu må jeg være helt ærlig) jeg måske har været lidt skeptisk til det....men det gør trods alt dagen mere fleksibel, på en anden måde end den ellers er.

Men i dag! (trommehvirvel)  skal jeg have en mættende dag, og jeg vil ligge det hele op i dette indlæg så i andre måske også får lyst til at prøve.

Ha en dejlig dag og 
Velbekomme!

Morgenmad

A38 - 0,1 % - en god sjat af det
1 æble i små tern
1 banan i skiver
Havregryn - sådan en god håndfuld eller to
1 kop kaffe

Mellemmåltid

1 nektarin - skåret i små både
1 skive fuldkorns rugbrød
1 banan (til rugbrødet)
1 glas vand med limeskiver i

Lidt frisk basilikum til kaninen... =)

Kaninen "Kurt" elsker lidt frisk basilikum





















Frokost

Rugbrød
Rygeost - 0,5 %
Kartofler fra igår
Agurk
1 æg
1 glas  vand med lime




Mellemmåltid

1 appelsin

Aftensmad - Kyllingesalat

Stegt kyllingefillet
    Radiser
Asparges
Peberfrugt
Blandet salat

Aftensnack

1 banan
1 kop the