Viser opslag med etiketten Snak. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Snak. Vis alle opslag

onsdag den 5. marts 2014

Pakkeleg til forret


Så er det tid til pakkelegen der blev serveret i weekenden...
Jeg elsker jo at invitere gæster, og så skal der serveres lidt ekstra lækkert....dette giver mig også mulighed for at prøve nogle nye idéer (som jeg ALTID har masser af) og lære lidt nyt. selskabsmad behøver slet heller ikke være "dårligt" for en WeightWatcher, og omvendt...behøver det heller ikke at være kedeligt fordi man er WeightWatcher.

Her kommer et lille bud på en mulig forret, en lækker snack eller tapas. (Sorry for de dårlige billeder..men jeg nåede kun liiiiige hurtig at tage nogle før de blev spist ;) )

Velbekomme!

Bresaola pakker m. fyld  - 1 ProPoints/port.

Ingredienser
[7 portioner]

14 skiver Bresaola (Lufttøret okseinderlår) i tynde skiver 
(Købt hos "Lynhjems eftf.")
1 bøtte smørbar Gedeost (Købt hos "Lynhjems eftf.")
1 håndfuld frisk Persille
Purløg

Hak persillen relativt fint og bland det med gedeosten. Læg en lille klat (knapt en teskefuld) i midten af en skive Bresaola og fold det sammen over fyldet (Fold det evt. som en lille pakke). Luk pakken ved at binde et purløg rundt om.


"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Kom andre krydderurter i fyldet, evt. timian eller basilikum
* Brug anden blød ost - Philadelphia light kan være en mulighed

tirsdag den 4. marts 2014

Forårs forret

Det er efterhånden lidt tid siden en af mine "egne" kreationer kom på bloggen. Men i weekenden fik jeg rigtig lavet lidt lækkert, hvilket jeg selvfølgelig vil dele med jer!

Jeg må indrømme at jeg er ved at komme i forårs stemning. Solen, de små blomster der kommer frem og alle børn der leger udenfor, får bare forårs fornemmelserne frem i mig...
Og det har da også inspireret en forret jeg lavede til mine gæster i weekenden. 

Med friske farver og milde smage fik jeg skabt noget jeg syntes var ren nydning, og en fryd for øjet. Det er ikke sidste gang jeg serverer dette....


Velbekomme!


Brød med ærtepuré og trøffel pecorino - 1 ProPoints/port.

Ingredienser
[7 portioner]

7 skiver flute

1 pose ærter (optøet)
2 spsk oliven olie
Lidt salt
7 små skiver pecorino m. trøfler (Købt hos "Lynhjems eftf.")

Kom ærter i en blender og blend det til massen er så jævn og fin som mulig. Kom en smule olie i hvis det behøves for at gøre puréen smidig. Smag til med salt.
Rist brødet og læg en spiseskefuld ærtepuré på. Afslut med en lille tynd skive pecorino m. trøfler på toppen.



"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Brug anden en ost, den må gerne være lidt tør og have lidt smag. 
* Brug friske ærter (kan mest fås om sommeren) - det giver endnu mere smag til puréen
* Brug puréen som snack til grøntsagsstave eller lidt brød
* Brug puréen i en sandwich

fredag den 21. februar 2014

Grove kugler

Så er der flere fund fra frk. Schous shoppingtur. Det næste jeg har fundet er også lækre og sunde snacks fra KiMs. 
Igen...de minder meget om chips og er derfor selvfølgelig ikke uden ProPoints. Men det at de er grove gør dem bare lidt mere lækre, og så kan jeg godt li at det er grove melsorter man bruger. Så jeg er forelsket! =)

Disse rugkugler har smag af Tomat og Chili. De kunne også fås med Sour cream & onion lige som RUGSNACKS ("Grove snacks"). Jeg har dog spist så meget sour cream & onion i min tid, at jeg gerne prøver noget nyt.
Selv om der er chili i, så er de ikke stærke. (Ved dog ikke hvad der sker hvis man spiser hele posen) Men det giver lige et pift til tomatsmagen, som også er lidt syrlig og frisk.

Kugleformen gør det sjov at spise disse! "Haps" - og de kan kastes lige ind i munden. Derudover ser det også pænt ud når de serveres.

Måske en god idé mere til lørdags filmen? 


Velbekomme!


 Rugkugler m. Tomat og Chili fra KiMs SBRØD  - 3 ProPoints/port.

Ingredienser
[Se neden for mængder]

Rugkugler med Tomat og Chili; 10 ProPoints/100 g., 11 ProPoints/pose (110 g), 3 ProPoints/port. (30 g)

torsdag den 20. februar 2014

Blueberries with a twist

Jeg har virkelig gået og haft lyst til alt mulig i dag! Altså virkelig en dag hvor jeg kunne ÆDE en ko! Men det nytter jo ikke noget...Jeg lavede derfor denne smoothie (og spiste en skive rugbrød til) hvilket lige lagde den værste sult og så var det lige den form for lækkerbisken jeg trængte til...
Jeg brugte A38, både fordi at jeg havde det i køleskabet og så mætter det lidt mere. Man kan bestemt ikke smage det, men får bare fyldigheden og en cremet konsistens. 

Jeg har set andre blende havregryn i...det er måske mit næste forsøg for at få en mere fyldig og mættende smoothie? Denne her e i hvertfald et hit!

Velbekomme!
Blåbær smoothie m. A38 - 2 ProPoints / port. el. mættende dag

Ingredienser
[2 portioner]

1 Banan (godt moden)
1 god håndfuld Blåbær  (friske eller frosne)
2 dl A38
Lidt vanilje (Eksempelvis fra "Vanilje twisteren")

Blend det hele til en jævn smoothie og smag til med flere bær eller en banan mere hvis den ikke er sød nok.



"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Brug andre frugter, jordbær, ananas, kivi mm
* Kom grøntsager i, spenat, gulerødder, rødbeder mm
* Spis en skive rugbrød til for ekstra mætthed
* Brug skyr, mælk eller juice for at få en anden type smoothie
* Lav en stor portion, det kan sagtens holde sig en dags tid eller to i køleskabet. Så har du det lige færdig når du får lyst.

fredag den 31. januar 2014

Grove snacks

Så har frk. Schou været på indkøb igen og fundet spænende ting på hylderne =)
Jeg synes det er sjovt at kigge lidt rundt i de forskellige butikker. Ind i mellem dukker der noget nyt op som måske kan gøre hverdagen lidt sundere og sjovere. 
Jeg kigger ikke altid efter fødevarer, men lige så meget opskrifter der ligger lidt rundt omkring. Nogle gange får jeg bare inspiration og idéer ud af de ting jeg ser...

Denne gang fandt jeg disse chips/snacks/rugkanter med smag. "Haps" - tænkte jeg! 

Måske giver de ikke færre ProPoints, men så er de grove og dermed synes jeg de er lidt sunderen. I hvert fald skal maven arbejde lidt mere end med almindelige hvide chips.


Smagen er fantastisk. Sprøde og luftige med en syrlig/salt smag (minder meget om chips) men med en fyldig eftersmag af rug, der bestem ikke er dårlig.
Og så "koster" de faktisk det samme antal ProPoints som Weight Watchers egne "chips".

Måske en nyheds idé til weekenden? De vil absolut blive spist af både børn og voksne.


Velbekomme!


Rugkanter fra KiMs SBRØD  - 2 ProPoints/port.

Ingredienser
[Per. 100 g eller 1 portion]

Rugkanter med Tomat; 10 ProPoints/100 g, 2 ProPoints/lille pose (20 g)
Rugkanter med Sour cream & Onion10 ProPoints/100 g, 2 ProPoints/lille pose (20 g)



fredag den 10. januar 2014

Den mættende sky(r)


Jeg er totalt med på "Skyr" - dillen og jeg bruger det til rigtig mange ting. Som her - til morgenmad, en lidt mindre portion til eftermiddags snack, til dressinger, i bagværk mm. Jeg synes det er fantastisk. I sær da det mætter rigtig godt. Jeg tror aldrig jeg går tilbage til yoghurt. Her kan jeg også smagsætte min skyr med lige det jeg har lyst til!

Og så er det en del af de mættende dage!

Velbekomme!



Skyr m. vanilje og annanas  - 4 ProPoints / port. eller Mættende dag 

Ingredienser
[1 portion]

2 dl Skyr (0,2 %)

2 ringe frisk Annanas
5 Mandler
Lidt vanilje (Brug evt. denne "Vanilje Twister")

Skær annanasen i mindre stykker. Bland skyren med vaniljen og top med annanas og hakkede mandler.



"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Brug andre frugter! - blend dem evt. til en puré og bland med skyren.
* Rist nødderne før de hakkes og serveres. Det giver en lækker smag
* Lidt mynte til denne - og du har en lækker dessert!

onsdag den 8. januar 2014

Namenam bønner

Jeg elsker Edamame bønner! så er det sagt...men ja...de er altså på så mange måder fantastiske. De kan bruges kolde, i en salat, i pastaretter, som almindelig ærter, som puré eller her...bare som de er, som en lille snack eller tapas indslag.

Jeg er gået "all in" for mættende dage (som i kan se på billedet er der nu et lille ikon for når retterne kan benyttes til mættende dage) og her kan jeg med god samvittighed snacke på mine namenam bønner.

Jeg kan varmt anbefale det! Måske noget at prøve her til weekenden? En nem forret hvor alle kan side og pille lidt bønner... mm!


Velbekomme!



Edamame bønner  - 3 ProPoints / port. 

Ingredienser
[1 portion]

100 g Edamame bønner (kun ærterne)


Kog lidt vand og hæld det over bønnerne (Man kan sagtens tage dem direkte fra frost). Lad dem blive gennem varmet og hæld derefter vandet fra. Sug/skrav/pil bønnerne ud af bælgene og nyd dem evt. med noget godt at drikke til.
Man kan også købe færdigbælgede bønner (på frost) til at bruge i salater mm.


"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Drys lidt flage salt over bønnerne. Det giver dejligt knas
* Brug bønnerne i andre retter - der er masser af muligheder, evt. denne "Jordbær/Edamame salat"
* Lav en chilisovs (tomat og chili) og hæld over bønnerne før de spises. Det giver et lækkert pift


mandag den 23. december 2013

23. December: * Æbleringe *

Så nåede vi til dagen før dagen! En dejlig dag, hvor jeg plejer at pynte juletræ og hygge med de sidste detaljer. 
Til jer der liiiiige mangler at lave det sidste konfekt eller lignende, så kommer der her et rigtig godt bud på noget der næsten laver/passer sig selv, og som smager fantastisk - helt ude ProPoints!


Velbekomme!


Æbleringe - 0 ProPoints / port. 

Ingredienser
[2 portioner]

1 stort æble

1 spsk kanel

Tag kernerne ud af æblet og skær det i tynde skiver (Jeg har brugt et mandolinjern på den tyndeste indstilling). Læg ringene på en bageplade uden at de overlapper. Drys med kanel hvis du har lyst til det. 
Bag 1-2 h på 50-10 grader. Æbleringene skal tørre og ikke få farve. Når ringene er helt tørre kan de forsigtigt lyftes af pagepapirer. 
Opbevar dem i en tætsluttende dåse.




"Tips og triks" 

[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Lav en hel masse og hav dem liggende
* Dyp den ene side i lidt smeltet chokolade
* Bræk æbleringene i stykker og drys på din morgenmad

tirsdag den 17. december 2013

17. December: * Lakridsmandler *

Her en en ny version af "mandler med smag". Jeg lavede nogle med "Kakao" d. 12 December. Disse med lakridspulver er bare god slik - på den sunde måde - uden at tilføje ekstra ProPoints!

Velbekomme!
Lakridsmandler  - 2 ProPoints / port. 

Ingredienser
[2 portion]

20 st. Mandler

1 - 2 tsk Lakridspulver 

Vend mandlerne i Lakridspulveret. Sørg for at alle er dækket godt. Server dem evt. til en god kop kaffe.

torsdag den 12. december 2013

12. December: * Kakaomandler *

Mandler hører bare til i julen. Her er en version der giver et pift til de almindelige - uden at tilføje ekstra ProPoints!

Velbekomme!



Kakaomandler  - 2 ProPoints / port. 

Ingredienser
[2 portioner]

20 st. Mandler

1 - 2 tsk Kakao (alm. kakao uden sukker)

Vend mandlerne i kakao. Sørg for at alle er dækket godt af kakao. Ryst det overskydende kakao af før du spiser dem (Formeget kakao er ikke så rart i munden). Server dem evt. til en god kop kaffe (eller varm kakao).


"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Bland en smule kanel sammen med kakao - det får virkelig julen frem
* Kaffe er også en god smagsgiver (nok til de voksne) - bland lidt instant kaffe i kakao
* Lad børnene ryste mandler og kakao i en lufttæt boks - de vil elske at være med til at lave julegodter

onsdag den 11. december 2013

11. December: * Klatkager*

Der er så mange lækre ting her i julen at jeg næsten ikke ved hvor jeg skal gøre af mig selv. Mange af dem er ikke lige frem ProPoints venlige, men det er her jeg elsker at eksperimentere...
For hvad hører til når man har en portion risengrød tilbage? (eller hvilken som helst anden grød for den sags skyld) - jo Klatkager! 

Disse klatkager er dejligt luftige og indeholder ikke mange ProPoints *mums*

Velbekomme!

Klatkager - 4 ProPoints / port. 

Ingredienser
[2 portioner]

1 portion "Risengrød" - lavet på skummetmælk
1 æggeblomme
2 æggehvider
Lidt "Vanilje" (efter smag)
Lidt stevia (hvis man ønsker)
½ tsk flormelis

Pisk æggehviderne så de er helt stive (lav trikket og vend skålen over hovedet - hvis det ikke falder ud så er de stive nok. Vend evt. skålen over en anden hoved ;) ) Bland de øvrige ingredientser i en skål. Vend æggehviderne i lidt efter lidt.
Steg  12 klatter (eller mere) på en stegepande, med en smule fedtstof. Vend dem først når de har fået en stegeoverflade, ellers går de nemt i stykker.
Drys lidt flormelis ovenpå ved servering og nyd dem mens de er varme.



"Tips og triks" 

[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Steg nogle æbler skåret i stykker, og drys med kanel. Læg dem på toppen af klatkagerne ved servering
* Server med bær der er rørt lidt sammen (Bær på frost bliver en lækker kompot når de tør op)
* Bland lidt kanel eller kardemomme i klatkagerne før de steges, så får de en ekstra lækker julet smag
* Drys med kakao ved servering, eller hvorfor ikke lakridspulver?

tirsdag den 10. december 2013

10. December: * Popcornsslik *

Popcorn kan være fantastiske, men de behøver ikke kun at høre til i biografen, eller kun krydres med salt. Jeg har flere gange set popcorn med andre smags varianter - så nu skulle det prøves! 

De er gjort ekstra "julede" ved at smage en smule af kanel. Det er virkelig noget der fungerer!!

Velbekomme!




Popcornsslik m. kanel og chokolade  - 3 ProPoints / port. 

Ingredienser
[3 portioner]

1 pose poppede popcorn (fra mikroovn eller en tilsvarende mængde i gryde)

25 g. Mørk chokolade
2-3 spsk kanel

Hak chokoladen i mindre stykker (lidt mindre en groft hakket chokolade). Pop popcornene færdige og hæld dem op i en stor skål. Hæld chokoladen i samme skål og vend det hele hurtigt så chokoladen smelter på popcornene. Drys kanelen over og vend det hele igen. (Det er nemmest at bruge fingrene) Det gør ikke noget at der er mere chokolade nogle steder, og mindre nogle andre. Server mens det stadig er lunt (Sammen med en serviet da det godt kan fedte en del på fingrene)



"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Riv lidt appelsinskal ned i - det giver en frisk julesmag
* Chili og chokolade passer godt sammen - hvis man ønsker lidt mere bid ;)
* Knus instant kaffe til fint pulver og drys ovenpå. Så er der en version kun til de voksne
* Undlad chokoladen og lav kanelpopcorn (med færre ProPoints)
* Brug Weight Watchers egne popcorn (som er rigtig gode) og spar ProPoints)

lørdag den 7. december 2013

7. December: * Chokoladeboller m. kanel *

Julen er bare hyggetid - og der er ikke noget der hygger så meget som hjemmebag. I dag var der hvidt udenfor da jeg vågnende. Så føler jeg mig som en lille pige der ikke kan vente med at komme ud og kælke, eller der ønsker at mor bagte boller og lavede varm kakao.

Chokoladeboller er måske ikke så "julede", men ved at komme kanel i passer de perfekt ind i decembermåned.

Kravl ned under tæppet og nyd disse fantastiske boller!

Velbekomme!




Chokoladeboller m. kanel - 4 ProPoints / port. 

Ingredienser
[10 portioner]

Opskriften kan findes på: "Valdemarsro"


Følg opskriften fra linket. 
Jeg lavede 10 boller ud af portionen, og brugte en 85 % chokolade.


"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Kanelen kan jo skiftes ud med andre krydderier - kardemomme er også godt til brød
* Chokoladen kan sagtens skiftes ud med rosiner eller tranebær i stedet

torsdag den 5. december 2013

5. December: * Æble med kanel *

2 ting der hører rigtig godt sammen er æbler og kanel. 
Når jeg skal have en hurtig og lækker snack, laver jeg ofte disse lune æbler med kanel. De varmer dejligt, smager fantastisk og er helt "gratis" (i ProPoints)

Brug det når du lige har lyst til lidt lækkert her i vintermørket, eller til at forkæle familien med. 

Velbekomme!




Æbler m. kanel - 0 ProPoints / port. 

Ingredienser
[1 portion]

1 Æble

1 spsk kanel (eller mere alt efter smag og lyst)

Fjern kærnehuset på æblet og skær det i tynde skiver. Læg dem på en tallerken og drys kanel over. Lun det i mikro-ovnen 1 - 2 minutter, indtil æblerne er lune og er blevet en smule bløde.


"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Hvis æblerne er lidt sure - drys med lidt stevia strø
* Server med en lille klat skyr (evt. rørt op med lidt vanilje)
* Hak lidt nødder og drys ovenpå
* Rist lidt kokos og drys ovenpå
* Til de voksne - dryp lidt cognac eller likør ovenpå og du har en lækker dessert

tirsdag den 3. december 2013

3. December: * Tørret frugt *

Det er selvfølgelig ikke en ny opfindelse dette, men jeg synes ind i mellem at man glemmer tørret frugt og hvor dejligt det egentlig er. Der er mange fordele ved det, men mest af alt synes jeg det er fantastisk at spise "naturens slik" (og så kan jeg blive helt afhængig af tørrede figner).

Hvis det serveres lidt pænt så kan det også få hvilket som helst bord til at lyse af jul. Der er ingen hokus pokus med dette..kun ren nydelse!

Velbekomme!




Tørret frugt - 1 - 2 ProPoints / port. 

Ingredienser
[1 portion]

Figner: 1 st. - 1 ProPoints

Dadler: 3 st. - 2 ProPoints (hvis dadlerne er store tæller jeg 1 daddel = 1 ProPoints)
Abrikoser: 4 st. - 2 ProPoints


"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Sørg for at køb tørret frugt i ordentlig kvalitet - der er mange sorter der er tørre eller intetsigende. 
Dyp nogle af dem en smule i chokolade og lad det stivne - vips så er der julekonfekt
* Brug den tørrede frugt i salater
* Hak tørret frugt fint og bland det med skyr - lækker morgenmad / dessert / snack


lørdag den 30. november 2013

Jule "husmus"

Det er jo juletid nu, så derfor synes jeg det er lidt hyggeligt at jule med al min mad. (Jeg er en rigtig hyggenisse og elsker bare julen)
Så til aftensmaden i går lavede jeg en rødbedehummus! Den var bare SÅ flot og kunne få hver en grå ret til at lyse i fantastiske farver.

Jeg vil helt klart eksperimentere med andre hummuser i fremtiden.

Velbekomme!


Rødbedehummus  - 1 ProPoints / port. 

Ingredienser
[6 portioner]

1 dåse Kikærter

1 - 2 kogte Rødbeder
2 spsk Tahin
Lidt Citronsagt
2-3 spsk Spidskommen
2 fed Hvidløg
Salt

Kom det hele i en blender, men husk at gem lidt af væden fra kikærterne. Det bruger jeg i stedet for olie til at få den rigtige konsitens. Smag til med citronsaft, salt og spidskommen og hæld kikærtevæden i til den ønskede konsistens opnås.

Server til grøntsagsstænger, hjemmelavede pommesfrittes (evt. af rodfrugter), i en sandwich eller til en bid brød uden noget andet.


"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Kom lidt chili i for at få lidt mere bid
* Skift rødbeden ud med, ærter, græskar, spinat eller lign.

lørdag den 23. november 2013

Smoothie vol. 2

Så blev der lavet smoothie igen. Denne gang var den som en lille "dessert" efter weekend morgenmaden. Når formiddagen ikke behøver at gå så hurtig i weekenden, kan jeg godt lide at hygge lidt mere og nogle gange servere en lille formiddags snack =)

Denne gang har smoothien fået et ekstra vitamin boost med blåbær og ingefær. Mmm...

Velbekomme!






Smoothie m. blåbær, mango og ingefær  - 0 ProPoints / port. 

Ingredienser
[2 portioner]

2 dl. Frosne Blåbær

1 Banan
1 Mango
saft fra 1 lille appelsin
1 spsk Frisk revet ingefær

Tø blåbærene lidt op så de er bløde men stadig kolde. Blend dem sammen med banan, mango og saften fra en appelsin. Riv ingefæren på den fine side af rivejernet om kom det ned i smoothien.


"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Kom lidt mælk til - så får du en milkshake
* Brug andre frugter, jordbær, annanas mm
* Kom grøntsager i, spenat, gulerødder, rødbeder mm
* Krydder med saft fra en lime
* Lav smoothiesen om morgenen og kom det på en termoflaske - så har du en kold smoothie til at tage med på arbejde

onsdag den 20. november 2013

Tååååst

Jeg har længe gået og tænkt på at jeg gerne ville lave et indlæg med toast. For selv om man er Weight Watcher, så kan man jo stadig spise lige det man har lyst til! Og i går blev der endelig lavet toast til aftensmad.

Toast forbinder jeg egentlig med den eftermiddags snack jeg kunne lave efter skoletid, mens jeg lavede lektier. Med årene blev det til færre og færre toasts og det har sågar lykkedes mig at smide vores toast maskine ud!! (skandale! - men den var egentlig heller ikke for lækker længere).

For at lave det til et aftensmåltid, kunne spare på ProPointsene og stadig blive mæt, lavede jeg en lækker salat til.

Så frem med toasteren! Det her bliver ikke den sidste gang for mig.

Velbekomme!




Toast  - 8 ProPoints / port. 

Ingredienser
[1 portion]

2 skiver Grov toast brød

1 skive kalkun pålæg
2 skiver danbo ost (Her er der brugt en 45+)
Blandet salat (med æble, radiser og agurk)

Læg toasten sammen. Hvis man ikke har en toaster kan man lægge den i en stegepande med et låg på der presser ned på toasten. Vend den et par gange så osten smelter og brødet bliver sprødt.
Server med en god blandet salat til.


"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Brug en ost med mindre fedt i
* Kom andre slags kød i (Parma skinke, peperoni, kogt skinke mm)
* Lav en vegetar version
* Kom grøntsager i (tomater, fennikel i tynde skiver, squash mm)
* Brug krydderier i toasten - både friske og tørre
* Lav toast som mellemmåltid (man kan nøjes med en halv og så lidt grove grøntsager til)

onsdag den 6. november 2013

En smoothie snack

Ind i mellem bliver jeg bare sulten før det er tid til frokost, og det er ikke altid jeg har lyst til at spise æbler, gullerødder eller andre sunde alternativer. 

I disse tilfælde laver jeg gerne en smoothie. Den mætter godt, og koster ingen ProPoints (alt efter hvad der puttes i selvfølgelig).

Dette er bare én version...der vil komme flere med tiden!

Velbekomme!




Smoothie m. hindbær, appelsin og banan  - 0 ProPoints / port. 

Ingredienser
[1 portion]

2 dl. Frosne hindbær

1 banan
saft fra 1 lille appelsin

Tø hindbærene lidt op så de er bløde men stadig kolde. Blend dem sammen med banan og saften fra en appelsin.


"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Kom lidt mælk til - så får du en milkshake
* Brug andre frugter, jordbær, annanas, mango mm
* Kom grøntsager i, spenat, gulerødder, rødbeder mm
* Krydder med saft fra frisk ingefær eller lime
* Lav smoothiesen om morgenen og kom det på en termoflaske - så har du en kold smoothie til at tage med på arbejde

fredag den 1. november 2013

Den perfekte kaktus

Det er ikke altid sæson med artiskokker, men hvis man kan få fat i en ordenlig størrelse til en fornuftig pris så er det altså noget der er royale værdig.
Jeg elsker artiskokker, især når de serveres dampende varme med lidt salt (og evt. en lille klat smør). 
Mere behøves der altså ikke...

Så dette er et godt tip til fredags hygge med pigerne, romantik med manden eller bare noget godt for en selv =)

Velbekomme!



Artiskok  - 1 ProPoints / port. 

Ingredienser
[1 portion]

1 Artiskok (stor og flot)

1 tsk smør
Lidt salt

Beregn 1 artiskok per mand. Kog den friske artiskok i rigeligt vand ca 1 h.  Server den straks mens den er rigelig varm med en lille klat smør og lidt salt.
Riv et blad af, af gangen og nyd hvert et af dem.   

"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Byt smøret ud mod en lille klat dressing lavet af skyr (eller undlad det helt)
* Server en lille salat til og en skive brød - så kan artiskokker sagtens gå for et måltid (tapas agtigt)
* Gør det romantisk og vær 2 om at dele 1 artiskok - nyd et glas vin til