Det er efterhånden lidt tid siden en af mine "egne" kreationer kom på bloggen. Men i weekenden fik jeg rigtig lavet lidt lækkert, hvilket jeg selvfølgelig vil dele med jer!
Jeg må indrømme at jeg er ved at komme i forårs stemning. Solen, de små blomster der kommer frem og alle børn der leger udenfor, får bare forårs fornemmelserne frem i mig...
Og det har da også inspireret en forret jeg lavede til mine gæster i weekenden.
Med friske farver og milde smage fik jeg skabt noget jeg syntes var ren nydning, og en fryd for øjet. Det er ikke sidste gang jeg serverer dette....
Brød med ærtepuré og trøffel pecorino - 1 ProPoints/port.
Ingredienser
[7 portioner]
7 skiver flute
1 pose ærter (optøet)
2 spsk oliven olie
Lidt salt
7 små skiver pecorino m. trøfler (Købt hos "Lynhjems eftf.")
Kom ærter i en blender og blend det til massen er så jævn og fin som mulig. Kom en smule olie i hvis det behøves for at gøre puréen smidig. Smag til med salt.
Rist brødet og læg en spiseskefuld ærtepuré på. Afslut med en lille tynd skive pecorino m. trøfler på toppen.
"Tips og triks"
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]
* Brug anden en ost, den må gerne være lidt tør og have lidt smag.
* Brug friske ærter (kan mest fås om sommeren) - det giver endnu mere smag til puréen
* Brug puréen som snack til grøntsagsstave eller lidt brød
* Brug puréen i en sandwich
Ingen kommentarer:
Send en kommentar