Jeg er ekstremt positivt overrasket. Der er slet ikke den "kål smag" som jeg havde troet...faktisk var det så godt at jeg vil bruge grønkål til en masse salater og andre retter fremover.
Dejligt med lidt juleinspiration! =)
Velbekomme!
Grønkålssalat m. granatæble og valnødder - 6 ProPoints / port.
Ingredienser
[4 portioner]
Ingredienser er inspireret fra "Valdemarsro"
Dette er de mængder jeg brugte:
Grønkål i passende mængde til 4 pers
1 Granatæble
15 halve Valnødekerner
1 dl tørret Tranebær
4 spsk Hvid balsamico (eller æbleeddike)
1 spsk flydende Honning
3 spsk vand
1 tsk Sennep
Salt og peber
Bank/pill/skrab kernerne ud af granatæblet og fjern alt det hvide der evt. kommer med. Hak nødderne groft. Bland grønkålen og halvdelen af granatæblet, valnødekernerne og tranebærene i en skål.
Bland dressingen og smag den til med salt og peber. Vend dressingen i salaten og top den derefter med de resterende granatæblekerne, valnødder og tranebær.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar