mandag den 27. januar 2014

Fisk i vejret


Ja så gik der vist fisk i vejret...i hvert fald så skulle det da lige sørge for at vi fik ORDENTLIG vinter. 

Det er igen blevet til en tid hvor man kan lave store portioner varme retter, supper, gryderetter eller bruge spicy ingredienser der varmer helt ned i kisten.

Jeg lavede derfor denne hurtige, nemme og lækre tomatsuppe og piftede den op med lidt frisk torsk. Mmm...det varmede rigtig godt og så kunne man rigtig mærke hvordan den sprudlede med vitaminer.

Velbekomme!


Tomatsuppe m. torsk  - 2 ProPoints/port. el. "Mættende dag".

Ingredienser
[2 portioner]

1 dåse Hakkede tomater

3 dl Vand (eller det der kan være i tomatdåsen når man skylder den)
1 dåse Tomat puré
1 stort Løg
2 Fiskebouillon terninger
250 g Frisk torskefillet
1 Forårsløg

Hak løget i grove stykker og svits det i en gryde. Hæld de hakkede tomater i og skyld dåsen med vand (kom vandet i gryden også). Bland tomatpuré i og smuldre bouillon terningerne i suppen. Lad det hele koge nogle minutter. Kog i mens torskefilletterne i en gryde med saltet vand. Kog det forsigtigt så det ikke går helt i stykker. Det skal kun lige være gennemkogt. 
Blend suppen (evt. med en stavblender) så den bliver helt glat. Smag suppen til med salt og peber. Ved servering lægges torsken oven i suppen (der er øset og i tallerkenen) og der drysses evt. med fint snittet forårsløg.



"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Kom fiskeboller i suppen efter den er blendet. Det giver lidt mere "mad"
* Riv squash og selleri og bland det i suppen for at få flere grøntsager.
* Server suppen med en skive rugbrød til
* Gem tomatsuppen der er tilovers til frokost dagen efter - kom fisk, grøntsager, kylling eller andet i eller spis en skive rugbrød til

Ingen kommentarer:

Send en kommentar