lørdag den 29. juni 2013

Juni muffins m. hindbær

I Weight Watchers Juni folder var der forslag på nogle fine bær muffins. Dem skulle jeg prøve, og da manden og jeg skulle se "Robin Hood" i dyrehaven igår, passede det jo godt at der lige var frisk bagte muffins at tage med til kaffen.

Jeg fulgte opskriften, hvilket var meget nemt og lige til, og valgte at komme hindbær i mine muffins.

Resultatet blev rigtig godt (Dog hævede de ikke helt så meget opad, nogle blev ret flade. Men hvis man bruger dobbelt forme, eller sætter formene ned i sådan en muffins bradepande med huller i, så bliver de rigtig fine)

De kan varmt anbefales til en lørdags picnic eller eftermiddags hygge med familien...og så giver de kun 4 ProPoints.

Velbekomme




torsdag den 27. juni 2013

Tunsalat...en salat med tun

Alene hjemme..hvad skal jeg spise? Grøntsager i store mængder! I aften blev det til en super lækker tunsalat, men alt grønt der fantes i køleskabet. Jeg hamstrede også friske krydderurter på terrassen, så den fik lidt sommersmag!
Grøntsager mm. kan jo varieres ud i det uendelige..kylling, bøf, fisk, skaldyr, salater, tomater, frugt eller rodfrugter...det er kun fantasien (og køleskabet) der sætter grænser.

Velbekomme!

 




















Tunsalat m. urtedressing - 5 ProPoints

½ dåse tun (i vand)
Salat
Tomat
Agurk
Peberfrugt
6 Oliven
4 spsk. Cremefraiche (5 %)
Frisk persille og basilikum

Salaten rives og grøntsagerne skæres i passende størrelser. Krydderurterne hakkes og blandes i cremefraichen med lidt salt. Server det lidt hulter til bulter på yndlings tallerkenen.


Tips og idéer (husk dog at tælle points for dem)


* Skift grøntsagerne ud til dine favoritter
* Kom frisk frugt i (jordbær, mango og annanas synes jeg er fantastisk i mad)
* Server lidt groft brød til
* Lav en chili dressing i stedet (kom frisk chili og en anelse ketchup i cremefraichen)
* Brug hytteost med lidt citronpeber i, i stedet for dressing

Slik til weekenden?

Hvis der er andre end mig der går og overvejer hvilke søde sager man skal bruge sin ugebonus på, så kan jeg anbefale Nellie Dellies fra Toms!
De er rigtig lækre, og så er det "rigtig slik" og ikke frugt, tørret frugt eller andet som ikke altid helt kan måles med SLIK!
Fra nettet - "nelliedellies.dk"


De fås i 4 varianter, og kan købes i alle butikker.

1 HEL pose Nellie Dellies koster 3-4 ProPoints! (og ja...det er regnet ud for en HEL pose).
Vingummi posen giver 4 ProPoints, resten (lakridser) 3 ProPoints.

Så køb nogle poser, og lav en blandet slik skål i weekenden! Hele familien kan spise dette...

Velbekomme

onsdag den 26. juni 2013

Rubarbiluba - næsten uden Propoints

Mmm...rabarber. Jeg elsker dem bare! Og til mit held, er manden der hjemme ikke så begejstret = mere til mig!!! =)
Jeg stjal nogle fra mine forældres have i weekenden, og skyndte mig hjem og lavede en omgang rabarbergrød. Mums mums...den er nu desværre spist, den sidste portion blev til et lækkert mellemmåltid, ellers har den været på min morgenmad i ugens løb.
Endnu en gang er det utrolig nemt, og da jeg brugte "Isis perfekt sød" så var der ingen points i selve rabarber grøden...kun i det der så evt. kom oven på =)

Velbekomme




Rabarbergrød m. mælk - 1 ProPoints / port

Et bundt rabarber
1 lille squiis vand (bare til at dække bunden i gryden)
Isis perfekt sød - efter smag
1 dl minimælk

Rabarberne skæres i mindre stykker og kommes i en gryde sammen med en lille smule vand og noget "perfekt sød". Kog det til det er grød. Kom evt. lidt mere vand i hvis det er for tykt. (pas på det ikke brænder på).
Lad det køle af og hav det stående i køleskabet i en tæt beholder. 

Server det som mellemmåltid med 1 dl minimælk på, eller brug en klat på din morgen mad (grød, A38 eller lignende)!




mandag den 24. juni 2013

Torskerognsalat

Jeg havde lyst til lidt hjemmelavet tunsalat til min frokost i dag. Det er bare rigtig godt, og så kan jeg godt li´ at variere mit pålæg ind i mellem. Hvis man vælger de rigtige ingredienser og kommer lidt grøntsager i, så giver det heller ikke mange ProPoints.
Men...det viste sig at jeg ikke havde noget tun hjemme, så jeg prøvede med en dåse torskerogn i stedet. Det blev så godt at det ihvertfald ikke er sidste gang det sker!

Få lidt fisk ind i hverdagen! 
Velbekomme




Torskerognsalat - 3 ProPoints / port.

(Der var til 2 personer i denne omgang)

1 dåse torskerogn
2 spsk Creme Frauiche (5 %)
Lidt peber
Fint snittet peberfrugt
Lidt hakket persille

Det hele blandes godt så det bliver en "jævn" salat. Spis det på en skive rugbrød eller som her, på en grov bolle (Denne bolle fra Shulstad giver kun 5 ProPoints) med nogle skiver agurk eller anden grøntsag.

Den lille reje med et pift

Jeg er gået lidt i "fiskens tegn" her på det sidste. Men det er jo også rigtig dejligt og nemt, når jeg endelig kommer i gang (og for besluttet mig hvad jeg skal lave).

I dag blev der serveret "friske forårsruller med rejer og wasabi dressing". Nøj det var godt...rigtig sommerlig og utrolig nemt, og så gav det næsten ingen ProPoints!
Dette vil jeg også lave samme med de børn vi passer ind i mellem, da jeg er helt sikker på at de vil nyde at rulle deres egen forårsrulle =)
Indholdet kan varieres til det uendeligt. Vi har før lavet dem med stegte kyllinge strimler og sur/sød chilisovs.

Velbekomme!

 




















Friske forårsruller med rejer og wasabidip - 6 ProPoints / port

(Denne portion bestod af 3 ruller)

3 ark Rispapir
2 dl Rejer  
6 spsk. wasabidip (5 % creme fraiche med wasabi og lidt salt)
Agurk, mango, peberfrugt, asparges i lange trimler
Nogle salatblade

søndag den 23. juni 2013

Det sure med det søde...

Ind i mellem er det dejligt at have noget tilbehør til made der bare er lidt anderledes. Ikke fordi at denne salat er så speciel, men jeg havde nok aldrig fundet på den selv. Jeg fik den introduceret af en kollega som, havde brugt den til grillet kylling. Efter det har jeg haft den med til fiskeretter og kylling, og her til sidst..til en lækker lammekølle. Og så en lille bonus....den giver næsten ingen ProPoints! =)

Opskriften findes på "Alt for damernes" hjemmeside (tryk bare på linket)!

Velbekomme!



Citron- æble fennikelsalat m. nigellafrø - 1 Points / port

Følg opskriften fra linket ovenfor.
Jeg vil anbefale at være lidt nøjagtig med størrelsen af skiverne. En tyk skive citron er ikke rar at spise (og jo, man spiser det hele, også skrællen - så køb usprøjtede!), men for tynde skiver bliver bare noget mos og det skal jo også se pænt ud!

Nigella frøene beregner jeg som sesamfrø. Disse kan godt undlades (eller skiftes ud til noget andet) men de ser så flotte ud, og så giver de en lille tvist til den ellers rigtig lækre smags kombination.


OBS! - kan også også spises til en "Mættende dag" - undlad dog nigellafrøene, da de ikke er inkluderet.

fredag den 21. juni 2013

Sunde ispinde

Efter en uges arbejde og skole, synes jeg altid det er passende lige at "fejre" at weekenden er ankommet.  Dette kan gøres på mange måder, men lidt koldt og sødt frister altid mig. Jeg blev inspireret af den fantastiske blog "Valdermarsro" hvor hun har lavet disse "Melon is med chokolade".
De var utrolig nemme, og så er der ikke mange ProPoints i (sammenlignet med en chokolade ispind som giver ca. 5 Points)

Prøv dem, og find evt. på egne smage. Jeg kan varmt anbefale at bruge lakridspulver ;) *mums*

Velbekomme og god weekend!




Lidt til børnene ;)


Ispinde

Melon is med:
  • mørk chokolade: 1 Propoints / st
  • mørk chokolade og hakkede mandler: 2 Propoints / st
  • mørk chokolade og kokos: 2 Propoints / st
  • hvid chokolade: 2 Propoints / st
  • hvid chokolade og lakridspulver: 2 Propoints / st
  • hvid chokolade og krymmel: 3 Propoints / st

Disse kan jo varieres til det uendelige...men de var super lækre og et klart hit her hjemme!

torsdag den 20. juni 2013

Positiv overraskelse

Ja..det er dejligt når man bliver positivt overrasket. I dag var den angående nogle brød som jeg syntes kunne være lækre at bruge til min frokost (eller...det var faktisk manden her hjemme som havde købt dem, og jeg var lige nysgerrig på hvad de kostede i ProPoints). Så jeg tog min points calculator frem, og tastede ind...resultatet var bare dejligt. Brødet som jeg troede var noget af det værste, viste sig faktisk at kunne sammenlignes med mine 2 skiver rugbrød jeg ellers plejer at spise til frokost. Faktisk gav brødet MINDRE points.

De dejlige "Fuldkorns SUBS - fra Kohberg" koster 5 ProPoints per styk
(Disse er købt i Netto)






Så disse vil absolut blive købt noget oftere. Ristede på brødristeren til morgenmad, eller til en lækker sandwich (evt. Picnic her til Sankthans).

Velbekomme

søndag den 16. juni 2013

Fantastiske Edamame

Jeg kan lige så godt sige det lige ud - "Edamame bønner er bare fantastisk", og nu bliver de del af middagen igen. I dag som en vidunderlige og farvestrålende salat/tilbehør.
Opskriften kommer fra Valdemarsro - hvor der også er mange andre fantastiske opskrifter.
Salaten koster ikke mange ProPoints, da det kun er selve bønnerne der koster noget. Har man dog en "mættende dag" så kan denne opskrift stadig bruges, og så er det bare at spise løs =)

Velbekomme





Edamame / jordbærsalat - 3 ProPoints / port


Opskriften findes på : Edamame / jordbærsalat

Jeg brugte ca 300 g Edamamebønner og en masse jordbær hvilket giver ca 3 portioner (hvis det bruges som tilbehør til kød), eller 2 portioner (hvis dette er det eneste grønt man har til).

fredag den 14. juni 2013

The fabulous morgenmad



Når jeg nu har været så dygtig og stået tidlig op for at gå til hård træning, så fortjener jeg også en super god morgenmad når jeg kommer hjem...min absolut yndlings morgenmad (lige nu) der kan få mig til at gå tidligere i seng, bare så jeg hurtigere kan få lov til at spise den =) 
Det minder lidt om WeightWatchers eget bud på Sommermorgenmad, som i dag var slået på på facebook. 

Det er meget mad, men med lidt god tid forsvinder det hele, og hver en ske er en fornøjelse.

Velbekomme


"Morgenmaden" - 10 ProPoints

2 dl A38- 0,1 %
2 dl Mysli med tørret frugt og nødder
1 banan i skiver
Lidt æble i tern
Masser af friske jordbær i små stykker



Mættende dag:

Hvis du har en mættende dag - så skift mysli ud med havregryn, eller vælg en mysli uden frugt og nødder.

tirsdag den 11. juni 2013

En mættende dag

Som en del af WeightWatchers kan man benytte sig af en "mættende dag". Det går ud på at man spiser det man lyster af nogle bestemte fødevarer, (til man er behageligt mæt) uden at man tæller ProPoints for det. 
Det har efterhånden taget mig rigtig lang tid at få prøvet sådan en dag, både da jeg lige pludseligt skulle tænke om (ja...puuha va? *ler lidt af mig selv*) men også fordi, (og nu må jeg være helt ærlig) jeg måske har været lidt skeptisk til det....men det gør trods alt dagen mere fleksibel, på en anden måde end den ellers er.

Men i dag! (trommehvirvel)  skal jeg have en mættende dag, og jeg vil ligge det hele op i dette indlæg så i andre måske også får lyst til at prøve.

Ha en dejlig dag og 
Velbekomme!

Morgenmad

A38 - 0,1 % - en god sjat af det
1 æble i små tern
1 banan i skiver
Havregryn - sådan en god håndfuld eller to
1 kop kaffe

Mellemmåltid

1 nektarin - skåret i små både
1 skive fuldkorns rugbrød
1 banan (til rugbrødet)
1 glas vand med limeskiver i

Lidt frisk basilikum til kaninen... =)

Kaninen "Kurt" elsker lidt frisk basilikum





















Frokost

Rugbrød
Rygeost - 0,5 %
Kartofler fra igår
Agurk
1 æg
1 glas  vand med lime




Mellemmåltid

1 appelsin

Aftensmad - Kyllingesalat

Stegt kyllingefillet
    Radiser
Asparges
Peberfrugt
Blandet salat

Aftensnack

1 banan
1 kop the

mandag den 10. juni 2013

Sommermad


En sommerdag med sommermad....lette, farvestrålende retter hører bare til i sommerperioden! I dag blev der serveret en ganske "almindelig" ret (i hvert fald her hjemme), men det smager jo skønt. Til jer WeightWatchers så har jeg regnet points ud for menuen, så kan i jo bruge den eller sammenligne med andre retter...

Velbekomme

Grillet kylling med sommergrønt - 10 ProPoints / port.

Grillet kyllingefillet (1 lille)
4 små kartofler
Asparges
1/4 port. tomatsalat m. mozzarella (se neden)

Grill kyllingen, kog kartoflerne, lav tomatsalaten og blancher aspargesen. Anret det hele lidt fint på en tallerken (man spiser også med øjet).


Tomatsalat (4 pers) - 12 ProPoints

5-6 tomater i skiver
1 pakke bøffelmozzarella (125 g)
Masser af frisk basilikum
Balsamico til at dryppe over
salt og peber



mandag den 3. juni 2013

Regnbuekage

Fødselsdag har man kun 1 gang om året, og da må man ha lov til at nyde livet lidt (selv om man selvf. skal gøre det alle dage)
I år skulle jeg kreere en kage, som jeg enlig har planlagt i flere måneder..nemlig en Regnbuekage. Jeg har set dem forskellige steder og synes de er SÅ flotte. Derfor var jeg bare nød til at lave den til min fødselsdag...og der var vild begejstring hos utrolig mange.

Opskriften er fra Kagekonenskager, som jeg syntes virkede som den bedste. Sandkage bunde med lidt marcipan i og en citronmousse mellem lagene. Hendes citronmousse er virkelig også bare fantastisk (jeg kunne godt finde på at lave den til noget andet en dag...)!!

Jeg har endnu ikke udregnet ProPoints for denne, men det skal nok komme. Forbered jer dog på et mindre chok, for der er IKKE sparet på noget. 

Som det kan forstås, er denne kage ikke direkte WeightWatcher "materiale", men jeg synes at en gang i mellem er det tilladt, og vigtigt at slå sig løs og "go crazy". For hvad er livet uden at man kan tillade sig lidt sjov ind i mellem? 
Mottoet er: "Man kan tillade sig alt, bare ikke hele tiden".

Prøv den, eller lad jer inspirere!
Velbekomme













søndag den 2. juni 2013

Ærtepuré


Mmm...ærtepuré er blandt mine nye yndlings "grøntsags indslag". Det er bare rigtig lækkert, kan bruges til så meget og ser drøn godt ud! I weekenden brugte jeg det som en tapenade, sammen med en lille skive ristet brød og et glas hvidvin. Det kan dog helt sikkert også bruges i wraps og sandwiches, som tilbehør til kylling og fisk eller måske pasta af forskellige arter! Det er ihvertfald lækkert, og det skriger sommer.
Prøv det, og bliv glad indeni! 

Velbekomme


Ærtepuré - 1 ProPoints / port.

5 dl grønne ærter
Citron saft
Hvidløg
Salt

De optønede grønne ærter blendes i en skål sammen med lidt citronsaft og hvidløg (mængde efter smag, men jeg synes dog at man skal holde lidt igen så smagen af de grønne ærter kommer frem). En smule vand kan tilføjes hvis puréen er for tyk. Hvis man ønsker, kan en lille smule olie også tilføjes (Husk dog at beregne points for det). Når puréen er blendet til en ensartet fin masse, smages det til med salt. Jeg beregner at der er til ca 5 personer i denne portion, men det kommer jo også an på hvordan og til hvad det bruges. Som her, til en skive brød bruges der ganske lidt.



Coleslaw

Coleslaw er bare godt til så mange ting, og nemt at lave. "Kål og gullerødder på en ny måde" kalder jeg det ind i mellem, når det ellers er ved hænge langt ud af halsen på en efter at næsten ha spist det hver dag.
Men coleslaw er frisk, cremet og rigtig godt...Prøve det, og lav gerne små egne justeringer til opskrifter så den bliver lige som du gerne vil ha´den! =)

Velbekomme


Coleslaw - 3 ProPoints / port.


Denne opskrift regner jeg med at give ca 5 portioner, alt efter hvad man spiser til, og hvor meget man lige har lyst til i dag. Hele opskriften giver 13 ProPoints.

½ hvidkåls hoved
5 - 6 gulerødder (alt efter størrelse og temperament)
3 dl cremefraiche 5 % (eller mindre procenter)
2 tsk sennep (eller mere efter smag)
2 tsk sukker
3 spsk æble eddike
Lidt salt og peber

Kål og gulerødder rives. (jeg river det gerne i fine tynde strimler, men vælg den "grovhed" og længde du selv bedst kan lide). Dressingen blandes og smages til, den kan gøres mere søde, mere stærk og mere syrlig - prøv dig lidt frem =) Det hele blandes og stilles i køleskabet en halv times tid. Coleslaw'en bliver lidt blødere af at stå og lidt nemmere at spise.



Variationer og mulige tilføjelser:

Lidt hakket chili (få at evt. få lidt bid)
Revet æble (giver lidt friskhed)
Spidskål i stedet for hvidkål (smager ikke så "kålet" men bliver mere salat agtigt)
Lidt ristet solsikkekerner (Giver lidt crunch - husk dog at medregne points for disse)

Hotdog med grove pølsebrød

Selv om jeg ikke holder særlig meget af pølser, kan jeg ind i mellem få lyst til en god Hotdog...og det skal der da også være plads til. 
I stedet for at købe brød, besluttede jeg mig for at bage det selv. Det var virkelig noget af det nemmeste, og jeg kombinerede en gammel opskrift med et forsøg på at lave dem lidt grovere og mere mættende.
For at fuldføre menuen valgte jeg nogle lidt bedre oksepølser. (kyllingepølser kan også bruges for at få ProPoints værdien lidt ned). Derudover lavede jeg en coleslaw og hjemmelavet agurksalat. Opskrift og menuforslag kan ses forneden.

Prøv dem...og nyd muligheden for evt. en grillet pølse her i sommer sammen med familie og venner! 

Velbekomme! 


Grove pølsebrød - 6,5 Points / st.

I følge grund opskriften bliver der 10 pølsebrød ud af denne opskrift. Jeg synes de blev en anelse store, og vil næste gang nok lave 13 st. ud af en omgang. Dette vil resultere i at et pølsebrød "koster" 5 ProPoints. Selv om det er en del points, så mætter de rigtig godt, og jeg kunne kun spise 1. =)

50 g gær
3 dl lunken vand
1 æg
½ dl olie
1 tsk salt
150 g rugmel og havregryn (bland efter smag, behov og hvad du har i skabet)
450 g hvedemel

Gæren opløses i vandet og resten af ingredienserne blandes i. (Kom evt. mere hvedemel i hvis dejen klistrer på fingrene). Lad dejen hæve i 30 min og form derefter 10 (eller flere) pølsebrød. Læg dem på en bageplade og lad dem hæve i 40 min. De færdighævede brød pensles med lidt æg på toppen og efter lyst kan der drysses med sesamfrø, havregryn eller andet "pynt".
Bages i ca 15 min - ved 185 grader.

Menuforslag: Hotdog med grove brød og coleslaw - 15 Points / st.

1 grovt pølsebrød
1 oksekødspølse
3 spsk coleslaw
Lidt agurksalat
1 tsk sennep