tirsdag den 16. juli 2013

Tærte med grønt

Ofte laver vi tærte her hjemme når køleskabet skal tømmes da tærte er perfekt til at putte alt mulig i. I går havde jeg dog en utrolig lyst til tærte med en masse grønt. Jeg bruger en færdig pakke grovtærtedej fra Maizena da den bliver rigtig god, og så kan det ikke gøres nemmere...
Brug denne som inspiration...alt kan fyldes i en tærte =)

Velbekomme!




Løgtærte m. squash - 9 ProPoints / port

(der bliver 4 portioner i denne opskrift)

1 pakke Maizena grov tærtedej
3 æg
½ revet squash
5 løg i tynde strimler (antal alt efter størrelse på løgene)
salt og peber

Tærtedejen tilberedes som der står på pakken. Løgene skæres i tynde strimler / ringe / halve ringe og svitses lidt på en pande så de bliver lidt bløde (uden at få farve). Æggene piskes og squash, løg og salt og peber tilsættes. Det hele hældes op i tærtedejen der er trykket ud i en form. Bages som der står på tærtedejs pakken.

Nydes med en frisk salat til

Tips og idéer

Tag et stykke med til frokost!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar