lørdag den 21. juni 2014

Nye tider...

Ja...der er sket meget på det sidste. Ikke særlig meget på frk.Schou.blogger.dk , men i selve frk. Schou's liv.

Weight Watchers DK stoppede lige pludseligt og nye veje skulle derfor findes. Det var derfor lidt svært for mig at finde ud af hvad jeg skulle med bloggen...og det hele gik lidt i stå. Eller...ganske  meget.

Oven i det fik jeg nyt job og jeg blev gift med min elskede mand!!! og med dette hørte så også et nyt navn - Fru Marcher!

Jeg har nu besluttet mig, oven på alt dette,  at finde en ny vej....og det er "Den Lette Vej"!

 UD med det gamle, og ind med det nye, dejlige og inspirerende!  
Følg med! Og få flere inspirerende forslag til mad og lækre sager....nu på "Fru Marcher.blogspot"

fredag den 21. marts 2014

Flyvende "dunser" med tilbehør

Min mad præges mere og mere af at det bliver lysere og mere forår udenfor. Derfor holder jeg meget af at lave lidt "lettere" retter - altså ikke absolut sovs og kartofler (selv om det også kan være rigtig godt), men mere retter bestående af kød og noget grønt, eller kun grønt. Ikke fordi vi går over i vegetar style - men mest for letheden i retterne. 


I går aftes var en af disse aftener...jeg havde dog lidt lyst til Thai-mad og prøvede at få lidt smag af dette ind i retten. Det blev rigtig lækker, men næste gang for den lige et pift mere ;)

Så prøv at gør retterne "lette". Jeg synes det føles rart at variere stilen lidt ind i mellem og undlade pasta,, rist eller kartofler. Så føles det heller ikke så omstændigt at skulle lave mad når man kommer sent hjem.


Velbekomme!
Thai-kyllingefrikadeller med grønt tilbehør  - 5 ProPoints/port.

Ingredienser
[4 portioner]

250 g. Hakket kyllingekød

2 Forårsløg
4 spsk. grøn Karrypasta
1 håndfuld Havregryn
1 æg
Lidt salt og peber

Gulreødder
2 spsk. grøn Karrypasta

En grøn salat med det man har lyst til i

Skær forårsløgene i mindre stykker og bland ingredienserne til kyllingefrikadellerne sammen (Havregrynen gør altså at de bliver lidt mere saftige, selv om jeg også var skeptisk til det en gang). Steg frikadellerne på en pande, eller i ovnen.


Skrald gulerødderne og skær dem i mindre stave (størrelse efter hvad man lyster). Steg gulerødderne i karrypastaen indtil de lige bliver bløde i kanten, men stadig har bid.

Bland salaten og server med frikadellerne og gulerødderne til.


"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Kom andre krydderurter i frikadellerne
* Brug andre rodfrugter istedet for gulerødder, eller bland dem sammen!
* Server et naan brød til, hvis der mangler lidt kulhydrater
* Gem et par frikadeller til madpakken og lav en salat til. (De er også gode i en sandwich)
* Lav ekstra stor portion og kom i fryseren - perfekt sammen med pasta og tomatsovs, eller til en hurtig aftensmad med hjemmelavede pommesfrittes.

onsdag den 5. marts 2014

Pakkeleg til forret


Så er det tid til pakkelegen der blev serveret i weekenden...
Jeg elsker jo at invitere gæster, og så skal der serveres lidt ekstra lækkert....dette giver mig også mulighed for at prøve nogle nye idéer (som jeg ALTID har masser af) og lære lidt nyt. selskabsmad behøver slet heller ikke være "dårligt" for en WeightWatcher, og omvendt...behøver det heller ikke at være kedeligt fordi man er WeightWatcher.

Her kommer et lille bud på en mulig forret, en lækker snack eller tapas. (Sorry for de dårlige billeder..men jeg nåede kun liiiiige hurtig at tage nogle før de blev spist ;) )

Velbekomme!

Bresaola pakker m. fyld  - 1 ProPoints/port.

Ingredienser
[7 portioner]

14 skiver Bresaola (Lufttøret okseinderlår) i tynde skiver 
(Købt hos "Lynhjems eftf.")
1 bøtte smørbar Gedeost (Købt hos "Lynhjems eftf.")
1 håndfuld frisk Persille
Purløg

Hak persillen relativt fint og bland det med gedeosten. Læg en lille klat (knapt en teskefuld) i midten af en skive Bresaola og fold det sammen over fyldet (Fold det evt. som en lille pakke). Luk pakken ved at binde et purløg rundt om.


"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Kom andre krydderurter i fyldet, evt. timian eller basilikum
* Brug anden blød ost - Philadelphia light kan være en mulighed

tirsdag den 4. marts 2014

Forårs forret

Det er efterhånden lidt tid siden en af mine "egne" kreationer kom på bloggen. Men i weekenden fik jeg rigtig lavet lidt lækkert, hvilket jeg selvfølgelig vil dele med jer!

Jeg må indrømme at jeg er ved at komme i forårs stemning. Solen, de små blomster der kommer frem og alle børn der leger udenfor, får bare forårs fornemmelserne frem i mig...
Og det har da også inspireret en forret jeg lavede til mine gæster i weekenden. 

Med friske farver og milde smage fik jeg skabt noget jeg syntes var ren nydning, og en fryd for øjet. Det er ikke sidste gang jeg serverer dette....


Velbekomme!


Brød med ærtepuré og trøffel pecorino - 1 ProPoints/port.

Ingredienser
[7 portioner]

7 skiver flute

1 pose ærter (optøet)
2 spsk oliven olie
Lidt salt
7 små skiver pecorino m. trøfler (Købt hos "Lynhjems eftf.")

Kom ærter i en blender og blend det til massen er så jævn og fin som mulig. Kom en smule olie i hvis det behøves for at gøre puréen smidig. Smag til med salt.
Rist brødet og læg en spiseskefuld ærtepuré på. Afslut med en lille tynd skive pecorino m. trøfler på toppen.



"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Brug anden en ost, den må gerne være lidt tør og have lidt smag. 
* Brug friske ærter (kan mest fås om sommeren) - det giver endnu mere smag til puréen
* Brug puréen som snack til grøntsagsstave eller lidt brød
* Brug puréen i en sandwich

mandag den 3. marts 2014

Crunchy morgen

Jeg elsker at variere min morgenmad. Jeg har en fortid med slet ikke at kunne spise morgenmad, og jeg har nu erfaret at det er utrolig vigtig for mig at få nettop dette måltid. Hvis jeg ikke spiser nok og noget der mætter i lang tid, bliver hele min dag ødelagt og jag kan gå og småspise hele tiden. Så ikke noget af det tak...

For at give mig mere lyst til morgenmaden, skifter jeg efter det jeg lige har lyst til. Ind i mellem er det youghurt med frugt, All bran med mælk, skyr med frugt og nødder, A38 med knas eller sågar grød. Jeg har prøvet mange forskellige slags morgenmad, men det vigtige er at det er noget jeg har lyst til.


For nogle dage siden fandt jeg denne æske i butikken. Det så rigtig spænende og havde både nøglehulsmærket mm. Efter at ha smagt det, er jeg meget positiv. Der er flere forskellige teksturer, flager og "klumper", knas og sprødt..og så er det lige tilpas sødt. Dette vil blive en ny morgenmadsmulighed for mig - helt sikkert ovenpå en portion skyr.

Velbekomme!



Havre Crunch fra Quaker  - 5 ProPoints/port.

Ingredienser
[1 portion]

Havre Crunch; 

1 port (45 g.) = 5 ProPoints



"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Brug skyr, youghurt eller A38 under - det mætter rigtig godt, og så kan der måske "spares" lidt på crunchen
* Brug frugt at supplere med. Det frisker det hele op og giver en dejlig mætthed


fredag den 21. februar 2014

Grove kugler

Så er der flere fund fra frk. Schous shoppingtur. Det næste jeg har fundet er også lækre og sunde snacks fra KiMs. 
Igen...de minder meget om chips og er derfor selvfølgelig ikke uden ProPoints. Men det at de er grove gør dem bare lidt mere lækre, og så kan jeg godt li at det er grove melsorter man bruger. Så jeg er forelsket! =)

Disse rugkugler har smag af Tomat og Chili. De kunne også fås med Sour cream & onion lige som RUGSNACKS ("Grove snacks"). Jeg har dog spist så meget sour cream & onion i min tid, at jeg gerne prøver noget nyt.
Selv om der er chili i, så er de ikke stærke. (Ved dog ikke hvad der sker hvis man spiser hele posen) Men det giver lige et pift til tomatsmagen, som også er lidt syrlig og frisk.

Kugleformen gør det sjov at spise disse! "Haps" - og de kan kastes lige ind i munden. Derudover ser det også pænt ud når de serveres.

Måske en god idé mere til lørdags filmen? 


Velbekomme!


 Rugkugler m. Tomat og Chili fra KiMs SBRØD  - 3 ProPoints/port.

Ingredienser
[Se neden for mængder]

Rugkugler med Tomat og Chili; 10 ProPoints/100 g., 11 ProPoints/pose (110 g), 3 ProPoints/port. (30 g)

torsdag den 20. februar 2014

Blueberries with a twist

Jeg har virkelig gået og haft lyst til alt mulig i dag! Altså virkelig en dag hvor jeg kunne ÆDE en ko! Men det nytter jo ikke noget...Jeg lavede derfor denne smoothie (og spiste en skive rugbrød til) hvilket lige lagde den værste sult og så var det lige den form for lækkerbisken jeg trængte til...
Jeg brugte A38, både fordi at jeg havde det i køleskabet og så mætter det lidt mere. Man kan bestemt ikke smage det, men får bare fyldigheden og en cremet konsistens. 

Jeg har set andre blende havregryn i...det er måske mit næste forsøg for at få en mere fyldig og mættende smoothie? Denne her e i hvertfald et hit!

Velbekomme!
Blåbær smoothie m. A38 - 2 ProPoints / port. el. mættende dag

Ingredienser
[2 portioner]

1 Banan (godt moden)
1 god håndfuld Blåbær  (friske eller frosne)
2 dl A38
Lidt vanilje (Eksempelvis fra "Vanilje twisteren")

Blend det hele til en jævn smoothie og smag til med flere bær eller en banan mere hvis den ikke er sød nok.



"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Brug andre frugter, jordbær, ananas, kivi mm
* Kom grøntsager i, spenat, gulerødder, rødbeder mm
* Spis en skive rugbrød til for ekstra mætthed
* Brug skyr, mælk eller juice for at få en anden type smoothie
* Lav en stor portion, det kan sagtens holde sig en dags tid eller to i køleskabet. Så har du det lige færdig når du får lyst.

mandag den 17. februar 2014

Knasende sødt

Stevia er jo det helt nye sødemiddel. Alt skal være med Stevia, og intet ondt om det. Det er jo super at man finder nye "sukkerfri" alternativer - og som kommer fra naturen.

Det triste med sødemiddel synes jeg dog altid har været at man ikke har kunnet finde noget der kan bruge lige som sukker. Altså sødemiddel der knaser!

Min mor fandt denne en dag og jeg har brugt den op til flere gange. Så nu vil jeg dele med jer!
Stevia - som sukker - der knaser!

Stevia er 5 gange sødere end almindelig sukker, så det skal bruges varsomt. Jeg kan dog se muligheder for at bruge det i flere kager, desserter eller snacks hvor det er rart med noget sødt der knaser!


Velbekomme!
















 Stevia sukker  - 0 ProPoints/port.

* Stevia kan købes i de fleste større fødevare butikker, ex. Føtex og Kvickly
* Brug Stevia som sukker (pas dog lidt på da det søder rigtig meget)
* Bland det i skyr sammen med lakridspulver, friske hindbær eller kakao så får du et sødere mellemmåltid
* Drys lidt oven på syrlige æbler sammen med lidt kanel - få sekunder i mikroovnen og du har en lækker snack

søndag den 16. februar 2014

Say BANANA!

Frk. Schou har ikke været så aktiv på det sidste, men det betyder ikke at jeg ikke har en masse idéer der kokkerer =) I weekenden skulle der hygge ekstra meget i det lille hjem, så der blevet samlet lidt gode ting til bloggen...i dag var det pandekager =)

Jeg er et stort fan af pandekager! Jeg har også flere gange udtalt - hvis min dag begynder med pandekager, så kan det kun blive en god dag!

Pandekager er i hvertfald fantastiske, og denne morgen lavede vi en version med banan. De er en anelse søde (nok fordi mine bananer var godt modne), men med lidt friske bær eller noget andet syrligt til så er de rigtig lækre. Et god alternativ til amerikanske pandekager / brunch pandekager.

Velbekomme!


Banan pandekager  - 2 ProPoints / port. 

Ingredienser
[2 portioner]

2 Bananer
2 Æg
Vanilje fra 1 vaniljestang
1 nip salt

Mos bananerne med en gaffel og bland det godt med æggene. Pisk evt. hurtigt igennem med et piskeris for at få så mange af klumperne ud som muligt. Bland vanilje og salt i.
Steg på en pande (det er nemmest med en slip let pande)-
Server med friske bær eller nødder til, mens de stadig er lune.


"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Brug andre frugter, jordbær, ananas, kivi mm som tilbehør
* Kom kakao i "dejen" og få kakao pandekager
* Denne kan godt tåle lidt chili hvis man tør det =)
* Bland lidt havregryn i får at få noget mere fylde og mættheds effekt i pandekagerne. 
* Brug pandekagerne som en dessert. Server evt. med en klat is til

tirsdag den 4. februar 2014

Kylling a la høne - suppe

Det er stadig lidt koldt og vinter-agtigt udenfor synes jeg, og derfor hyggede jeg mig med at lave denne suppe i går. Det er dejligt med mad der "passer sig selv" og det dufter fantastisk med alle grøntsager. 


Vi holder meget af suppe her hjemme. Mest fordi det er så nemt og når vi laver suppe, så laver vi til mange mange dage og fryser ned i portioner. På den måde har vi nem mad de dage hvor man ikke gider at lave noget som helst, eller hvor man bare lige trænger til noget varmt og sundt.

Denne suppe er også meget "ProPoints venlig, med masser af grønt og dejlig kylling. Normalt ville man lave denne på en høne (Hønsekødsuppe), men det er ikke så tit at man kan få sådan én..og lige denne gang gad jeg ikke at fjumse rundt i 7 forskellige fødevarebutikker. Kylling fungerer også super godt til denne suppe!

Velbekomme!



Kyllingesuppe  - 2 ProPoints/port. el. "Mættende dag".

Ingredienser
[10-15 portioner]

1 Kylling

3 - 4 Bouillon terninger
Vand
3 Laurebærblade
2 store Løg
8 Gulerødder (Mere eller mindre efter smag)
4 Persillerødder
1 Knoldselleri
3 Porrer

Rens kyllingen og kom den i en stor gryde. Dæk den med vand og stil til at koge. Kom 3-4 bouillon terninger i samt Løg, laurbærblade, 1-2 gulerødder og 1 Persillerod (skraldet selvf.).
Lad det koge i min 1 h. eller til kyllingen er godt mør og har givet smag til suppen.
Tag kyllingen op og lad den køle af. Si suppen for snulder og div. rester. Kom det tilbage i gryden. Når kyllingen er kølet af, fjernes skind og ben samt andre uspiselig dele. Del kyllingkødet i mindre stykker (størrelse efter smag). 
Smag suppen til om der mangler salt eller bouillon.
Skrald og skyld de resterende grøntsager og skær dem i passende størrelse. Kom rodfrugterne ned i suppen og kog dem møre (jeg kan dog godt li´ at der er lidt bid i). Når suppen er næsten klar hældes porre og kyllingkød i så det varmes med det sidste minut. 
Server med det samme, evt. med en skive brød til.



"Tips og triks" 
[Husk at tælle ProPoints for eventuelle ændringer i retten]

* Kom kun grøntsager i den mængde suppe som der spises. Så kan du tilføje nye friske grøntsager og kød næste gang suppen skal spises, og på den måde er der frisk suppe hver gang.
* Frys suppen (uden grønt og kød i) i portioner - så er der hurtig mad en anden dag.
* Tag suppe med på arbejde. Opbevar i en termokande - så kan den tages med varm fra morgenen af hvis der ikke er mulighed for at varme på arbejdspladsen.
* Suppe i termokande kan med fordel tages med ud på picnic - det er faktisk skønt også når det er koldt.
* Kom andre grøntsager i suppen.
* Kom nudler eller små pastaer i suppen for at give mere fylde
* Krydder med karry pasta eller chili for at få lidt bid. (Andre krydderier kan også bruges)